top of page

En meningsfyldt samtale...

 

Jeg tilbyder dig et frirum, hvor du har tid til at tænkte dig om, skabe ro og fordybelse i dine egne tanker. Hvordan kommer du videre, hvad vil du opnå, hvordan rummer du det uafklarede eller acceptererer det uundgåelige. Coaching er et af de værktøjer, som giver god mening, når man har behov for at acceptere, revurdere, sætte nye mål i livet eller skabe plads til forandringer. 

 

Mine forudsætninger er et aktivt levet liv med de udfordringer, som hører sig til. Jeg er 51 år, har relevant erhvervserfaring som konsulent fra mange forskellige brancher, er selvstændig gennem de sidste 17 år, er uddannet systemisk konsulent fra Diskpuk, er efteruddannet inden for det narrative felt og har en  PD i psykologi. Og sidst men ikke mindst - rigtigt meget praktisk erfaring indenfor:

 

- Ledercoaching - ny eller erfaren

- Medarbejder-/specialistcoaching

- Stress- og depressionscoaching

- "Midt-i-livet" coaching

 

Ledercoaching
- ny eller erfaren?

Som ny leder har du måske behov for at finde dit eget ståsted, du er måske tidligere kollega til dine medarbejdere. Du skal til at tænke og handle på en ny måde, og du har behov for at vende dine ideer og tanker med en udeforstående.

 

Som erfaren leder kan det være svært at blive ved med at genopfinde sig selv, finde nye løsninger - du har behov for at forstå egne eller dine medarbejderes handlemønstre - finde nye måder at gøre tingene på eller behov for at sætte tanker og ideer ind i et større perspektiv. At blive udfordret på dine egne mentale antagelser, at skabe nye indsigter i dig selv og dine medarbejdere.

Erhvervscoaching
- medarbejder
- specialist

Det er ikke altid kun ledere, som har behov for at stoppe op og retænke situationen eller udfordringerne. Som medarbejder eller specialist indgår du i mange forskellige arbejdsrelationer med krav om at levere et godt stykke arbejde. Mange udfordringer, arbejdsmetoder eller? kan godt gøre, at man har behov for at blive udfordret eller få hjælp til at se nye måder at gribe tingene an på.

"Midt-i-livet" coaching:-)
Stress- eller depressionsramt

Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan passe mit job eller mine forpligtelser over for min familie? At blive ramt af stress er i den grad invaliderende både psykisk og fysisk. Det rammer vores selvforståelse - er jeg ikke god nok? Er det mig. der er galt på den?

 

Stress er en overbelastningsreaktion, som kan være relateret til ens arbejdssituation eller privatliv eller kan være en kombination af begge dele. Stress har ingen alder og køn, alle kan blive ramt af stress. og stressen viser sig ved forskellige fysiologiske og psykiske symptomer.

 

Symptomerne kan komme snigende gennem kortere eller længere tid og kan i yderste konsekvens være helbredstruende.

 

De fysiske symptomer er typisk trykken for brystet, søvnproblemer, hjertebanken, udpræget træthed, koncentrations- opmærksomheds- og hukommelsesproblemer.

 

De psykiske symptomer er typisk irritabilitet, angst, tristhed, utilstrækkelighedsfølelse og følelse af personligt nederlag.

Stress over længere tid kan udvikle sig til en egentlig depressiv tilstand.  

 

Går du med følelsen af ikke længere at have greb om dit liv, så tilbyder jeg dig en mulighed for at få indsigt og hjælpe dig til at skabe rum for en ny tilværelse uden stress. 

 

 

 

Det kommer aldrig belejligt..   

 

Vi står ofte midt i det - om det så er, når vi er unge og på vej, eller er fyldt 40 og har fuld fart på karrieren eller i vores smukke efterår.

 

Måske du er kørt fast, har haft for meget om ørene, bliver i tvivl om, hvad du skal vælge, eller er måske nødt til at tage dit liv op til revision og er nødt til at ændre den måde, du lever dit liv på. 

 

Har du behov for at stoppe op, tænke dig om, få mærket efter om du er på vej eller skal ændre spor - så kan jeg tilbyde dig et forløb i en række samtaler, hvor du har mulighed for at blive klogere på dig selv og dine muligheder og få den nødvendige støtte i den proces, som måske ikke bare er lige til!

 

 

bottom of page